Deusser og Schröder satte dagsordenen

02-12-2013 13:31

Weekendens international stævne i Globen i Stockholm bød på meget mere end World Cup dressur. Udover World Cup kørsel var der også internationalt stærkt besatte springklasser

Den europæiske elite mødtes i lørdags i Globen til Rolex IRJC Top 10 Final, hvor de ti deltagende ryttere var: Gerco Schröder, Steve Guerdat, Christian Ahlmann, Kevin Staut, Marcus Ehning, Roger Yves-Bost, Ludger Beerbaum, Ben Maher, Patrice Delaveau og Daniel Deusser. Kun tyske Daniel Deusser med Evita vd Veldbalie e. Wandor vd Mispelaere / Clinton og Patrice Delaveau med Lacrimoso HDC e. Landjunge / Cascavelle red fejlfrit i første runde af denne 1,60 m springning, og selv om intet mindre en syv red uden fejl i runde to, så blev det netop Deusser og Deleaveau, der sluttede på de to første pladser, da de begge endnu engang red uden fejl. Britiske Ben Maher besatte tredjepladsen.

I søndagens 1,55 m Stockholm Grand Prix med atten startende ekvipager, heraf ti svenske, tog hollandske Gerco Schröder sig af sejren med Callahan e. Contendro / For Pleasure foran svenske Angelica Augustsson med Mic Mac du Tillard e. Cruising / Galoubet A.

Se stævnets resultater HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner