Det er dejligt at være dansker i Norge

17-02-2012 10:17

Signe Wiese

Det store stævne Arctic Equestrian Games (AEG) i Norge startede i går, og de danske ryttere har allerede leveret flotte resultater - det er bl.a. blevet til sejr til Simon Yde i Stor Tur

Copyright Ridehesten.com
Simon Yde og Plinton - her under CSI-stævne på Vilhelmsborg tidligere på måneden - er Grand Prix-klar ved AEG i Norge. (Foto: Ridehesten.com)

Simon Yde fortsætter de gode takter, han har vist ved de sidste to weekenders stævner på Vilhelmsborg, og sejrede i går aftes i den første Grand Prix-kvalifikation ved AEG-stævnet. Sejren blev redet hjem på hesten Plinton med en fejlfri runde i tiden 71,79 sekunder. Nr. 2 i klassen blev hollandske Jur Vrieling, mens engelske Nick Benterman blev nr. 3. Inden Stor Tur-sejren havde Simon Yde dog allerede markeret sig med en 3. plads i en Youngster-klasse med Carrera - klassen blev vundet af Stein Endresen. Med sejren i Grand Prix-kvalifikationen er Simon Yde allerede sikret start i søndagens Grand Prix-klasse, hvor der bl.a. rides om point til verdensranglisten. Også Kim Kristensen har en god start i Norge. På DV-hoppen Kamila er det foreløbigt blevet til en 3. plads i Lille Tur, og på Erika er det blevet til en 10. plads i Medium Tur. Også i dag de danske springrytter i fuld sving - klasserne kan følges live på AEG-TV mod betaling - følg linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner