Derfor er Holland og England foran

20-09-2009 11:50
At England og i særlig høj grad Holland har trådt et par skridt foran konkurrenterne i international dressur er ingen tilfældighed, mener en af personerne bag Global Dressage Forum

“Global Dressage Forum har været en enorm kilde af information og ny viden for os” udtaler holdlederen for de hollandske ungryttere, Tinke Bartels, der for nyligt har skabt overskrifter ved at udtale, at Holland er mindst 5 år foran andre dressurlande. Tinekes holdning er meget omdiskuteret, men hun insisterer på, at Hollands fremgang i dressur er påvirket af at studere de bedste ryttere og trænere in verden og at have en åben indstilling til at lære nyt. Sådan skriver dressurportalen Eurodressage. Familien Bartels har stor betydning i hollandsk dressur. Tineke er selv tidligere landsholdsrytter og har uddannet mange heste til Grand Prix, blandt andet den verdenskendte hingst Jazz. Desuden har Tineke trænet datteren Imke, der de seneste otte år har været i hollandsk landsholdssammenhæng med bl.a. Lancet og Sunrise. Tineke har sammen med sin mand Joop Bartels det eksklusive Dressage Academy, som hvert år er vært for Global Dressage Forum. Som forklaring på den store succes Holland, og også seneste England, har haft de seneste år forklarer Tineke, at det ikke er nogen tilfældighed, da disse to lande netop tegner over 50% af alle deltagere ved de seneste otte Global Dressage Forums. For eksempel har både Holland og England investeret i fysisk and mental træning af deres ryttere og dette er netop nogle af de aspekter, der har været kastet lys over ved de seneste års Global Dressage Forums GDF). Det hollandske rideforbund har investeret i GDF ved at sende det dressurtrænere og bedste dommere til at deltage hvert år. GDF har haft stor indflydelse på blandet andet det hollandske rideforbunds talentudvikling “RABO Talentplan”, fortæller Tineke. De seneste års deltagelse ved GDF viser en fordeling imellem landene på ca. 30% deltagere fra Holland, England 25% og Danmark 15%. Endda østeuropæiske lande og USA synes at have større interesse end andre lande, fortæller Tineke til Eurodressage. Mon ikke "andre lande" primært dækker over Tyskland? - Disse lande er mere åbne over for information og udvikling, fastslår Tinneke Bartels. Dette års Global Dressage Forum finder sted den 26.-27. oktober i Hooge Mierde, Holland.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen