Dannebrog til tops i Hickstead

02-08-2014 21:58

Tre danske dressurryttere sejrede foran England og Sverige i holdkonkurrencen ved CDIO3* i Hickstead, England

Anders Dahl med Wie-Atlantico de Ymas, Rikke Svane med Finckenstein, Ulrik Mølgaard med Michigan – de tre ryttere sikrede sig sejren ved at ride flot og stabilt både i Grand Prix og i dag i Grand Prix Special. - Meget flot, udtaler holdleder Kimi Nielsen.

Ved CDIO3* i Hickstead, England blev holdkonkurrencen afviklet over tre dage og to klasser. Torsdag og fredag red dressurrytterne Grand Prix, mens de 30 bedste fra Grand Prixen gik videre til Grand Prix Special i dag. Resultatet fra de to klasser blev lagt sammen, og vinderen blev Danmark foran England og Sverige. De 15 bedste individuelle ekvipager, deriblandt de tre danskere, kvalificerede sig til kür-finalen søndag. Danmark, Tyskland, Irland, Holland, Sverige og USA stillede hold. 

Elite- og talentchef for dressuren Kimi Nielsen om sejren: 

- Jeg synes, at det er sejt at alle tre rytter rider så godt og på så højt niveau begge dage. Det er også rigtig dejligt, at Rikke, som er et forholdsvist ubeskrevet blad på Grand Prix-niveau, gør det så godt. Det er rigtig flot, at hun kommer, og rider over 70 % i specialen.

Rikke Svane/Finckenstein: GP 68,52 (8) - GPS 71,216 (4) - samlet139,736
Ulrik Mølgaard/Michigan: GP 69 (5) - GPS 70,588 (6) - samlet 139,588
Anders Dahl/Wie Atlantico de Ymas: GP 70,14 (3) - GPS 70,843 (9) - samlet 140,983

1. plads    Danmark    140,102
2. plads    England    139,35
3. plads    Sverige    138,661

Se stævnets resultater HER

Kilde: DRF

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner