De skal til World Cup finalen

31-03-2024 08:27

FEI har hermed offentliggjort de bekræftede ekvipager til dette års World Cup-finale i dressur. I alt har 17 ekvipager bekræftet deres deltagelse

Copyright Ridehesten.com
Nanna Skodborg Merrald og Blue Horse Don Olymbrio (e. Jazz/Olympic Ferro). Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen.

Det Internationale Rideforbund, FEI, har udsendt en pressemeddelelse, hvor de annoncerer de 17 ekvipager, der skal konkurrere om World Cup trofæerne i dressur fra den 16. april 2024 - 20. april 2024 i Riyadh, Saudi-Arabien. 

Blandt de bekræftede ekvipager fra den vesteuropæiske liga finder vi blandt andet tyske Isabell Werth med Emilio 107 (e. Ehrenpreis/Cacir AA), Charlotte Fry fra Storbritannien med Everdale (e. Lord Leatherdale/Negro), svenske Patrik Kittel med Touchdown (e. Quarterback/Sack) og danske Nanna Skodborg Merrald med Blue Hors Don Olymbrio (e. Jazz/Olympic Ferro). 

Den forsvarende World Cup vinder, tyske Jessica von Bredow-Werndl har meddelt, at hun ikke vil forsvare sin titel i år, da hun satser fuldt ud på OL til sommer. 

Her kan du se den fulde liste over de 17 bekræftede ekvipager: 

  • Isabell Werth/Emilio, Tyskland
  • Charlotte Fry/Everdale, Storbritannien
  • Patrik Kittel/Touchdown, Sverige
  • Matthias Alexander Rath/Destacado Frh, Tyskland
  • Nanna Skodborg Merrald/Blue Hors Don Olymbrio, Danmark
  • Morgan Barbançon/Sir Donnerhall II OLD, Frankrig
  • Raphael Netz/Great Escape Camelot, Tyskland
  • Borja Carrascova/Sir Hubert, Spanien
  • Flore De Winne/Flynn, Belgien
  • Thamar Zweistra/Hexagon's Ich Weiss, Holland
  • Larissa Pauluis/First-step Valentin, Belgien
  • Alisa Glinka/Abercrombie, Moldova
  • Justina Vanagaite/Nabab, Litauen
  • Melissa Galloway/Windermere J'obei W, New Zealand 
  • Benjamin Ebeling/Indeed, USA
  • Kevin Kohmann/Duenensee, USA
  • Anna Marek/Fayvel, USA 

Læs meget mere om World Cup Finalen her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner