Fremmedrytter-test i dressur-unghestechampionatet heat 1

12-03-2010 14:51

Martha Bettina Jensen

Fremmedryttertesten fredag formiddag bød på mange spændende heste, som fremmedrytter Rune Willum kommenterede for publikum på en fremragende og indlevende måde
Copyright Ridehesten.com
Udsigterne ser aldeles lovende ud for Halgård´s Ca´pri. (Foto: Ridehesten.com)

Her på anden dag er det vigtigt at kunne se og bedømme hestenes form under anden rytter og i andre omgivelser – heatet fandt i dag sted i en anden hal end i går. Fremmedrytteren tester, om hestene har rette uddannelse på dette niveau, om de er løsgjorte og har den rette op af bakke tendens samt er lydhør over for rytterens hjælpere. Omgivelserne i den runde hal havde stor indflydelse på mange af hestenes præstationer, nogle affandt sig ikke så godt med uroen og de uvante omgivelser som andre. - Generelt var toppen af hestene god, men bredden ikke så høj som foregående år, lyder det fra Rune Willum. Hesten, der lagde sig i front var Halgård´s Ca´pri efter Blue Hors Don Caruso med Lucky Light til morfar. En anden hest, som blev fremhævet, var Sopran Morsø efter Blue Hors Soprano med Akinos til morfar. Om hesten udtalte Rune Willum: - En arbejdsvillig hest med god gå lyst. Sopran Morså opnåede karaktererne 8,5 i ridelighed og 9,0 i kapacitet. En tredje hest der var med i toppen var RDH hoppen Riecine efter Blue Hors Romanov med Bernstein til morfar.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner