Nanna Merrald 3'er i World Cup Grand Prix i London

16-12-2021 11:46

Annika Knudsen Lorentsen

Nanna Skodborg Merrald leverede en særdeles flot præstation i dagens Grand Prix-klasse ved World Cup-stævnet i London, hvor hun kun måtte se sig slået af britiske Charlotte Dujardin og tyske Frederic Wandres

Copyright Ridehesten.com
Charlotte Dujardin og Gio ved OL i Rio, hvor de vandt bronze. Foto: Hippo Foto - Dirk Caremans
Nyheden fortsætter efter annoncen

FEI Dressage World Cup Grand Prix er netop afsluttet ved det store internationale stævne i ExCel i London, hvor danske Nanna Skodborg Merrald var til start. De 15 ryttere til start skulle i dag ride det forkortede Grand Prix-prorgram, og mange af deltagerne viste en særdeles flot figur, og scorede flotte point.

Sejren i klassen gik til britiske Charlotte Dujardin, som har medbragt den 10-årige Gio e. Apache/ Tango til stævnet i London. Hesten som hun tidligere på året solgte til den unge britiske rytter Annabella Pidgley, som trænes af danske Cathrine Dufour. Annabella har lånt Gio til sin tidligere rytter, så de sammen kunne ride ved det populære og prestigefyldte stævne i London, og det gjorde de i dag særdeles godt. 

De scorede nemlig deres personligt bedste score i Grand Prix med 82,553 procent, hvor der i løbet af programmet blev givet flere 10-taller. Særligt passage og piaffe-momenterne var i særklasse, ligesom pirouetter gav ekvipagen mange point. Den lille røde vallak med den store personlighed, har utrolig gode bevægelser, som Charlotte formår at udnytte til perfektion og det sikrede i dag den britiske rytter sejren i World Cup Grand Prix.

Copyright Ridehesten.com
Nanna Skodborg Merrald og Atterupgaards Orthilia ved EM i Hagen, hvor de var på det bronzevindende danske hold. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Flot tredjeplads til Nanna
Andenpladsen i klassen gik til tyske Frederic Wandres, som efter et flot program i sadlen på Duke of Britain FRH e. Dimaggio/ Rubinstein opnåede 75,158 procent. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det blev også et særdeles flot program for Nanna Skodborg Merrald, som i sadlen på Atterupgaards Orthilia e. Gribaldi/ Donnarschlag (opdr. Kristine Munch Nielsen) opnåede 75,105 procent, som var nok til at sikre dem en fornem tredjeplads, blot en anelse efter tyske Frederic. 

Den danske ekvipage leverede et særdeles stabilt program, hvor særligt piaffe og pirouetterne modtog flotte point fra dommerne. Den sidste midterlinje var ligeledes særdeles sikker og blev belønnet med gode karakterer for passage og piaffe, og det var netop det, som afgjorde, at Nanna red sig forbi britiske Charlotte Fry, og dermed endte som nr. 3 i klassen. Atterupgaards Orthilia var i øvrigt den eneste hoppe til start i klassen. 

Britiske Charlotte Fry red den smukke vallak Dark Legend e. Zucchero/ Tango, som delvist ejes af danske Anne van Olst. Sammen opnåede de 74,526 procent på trods af et par små fejl i deres piaffe-momenter, og det sikrede dem en placering som nr. 4

Resultatet af klassen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner