De skal til Unghestechampionatet

12-11-2018 15:34

I weekenden blev den sidste egnethedstest afviklet, og således meddeler Dansk Varmblod i dag, hvilke heste har kvalificeret sig unghestechampionatet ved hingstekåringen i marts måned

Copyright Ridehesten.com
Meike Lang og Elverhøjs Raccolto.
Nyheden fortsætter efter annoncen

30 springheste og 35 dressurheste af årgang 2014 og alle registreret i Dansk Varmblod har kvalificeret sig unghestechampionatet ved hingstekåringen i marts måned.

Hos dressurhestene er der et meget markant afstamningsmæssigt sammenfald, idet hingsten Sezuan er far til over en tredjedel af de udtagne heste, bl.a. nr. 1, 2, 4, 5, 6 og 10 på listen over de højest scorende heste ved egnethedstesten.

I top med 920 point ligger Elverhøjs Raccolto efter Sezuan og med guldmedaljehoppen Polka Hit Nexen som mor. Han er opdrættet af Berith Nielsen og blev ved egnethedstesten redet af tyske Meike Lang fra Helgstrand Dressage. Moderen Polka Hit Nexen e. Sandro Hit/ Temple Wind xx (opdr. Hans Jul Andersen) vandt i sin tid unghestechampionatet i Herning under Dorthe S. Hoeck, der også red hoppen til en sølvmedalje ved UVM i Verden, hvilket var Dansk Varmblods første UVM-medalje i dressur. Sidenhen kom hoppen til at gå international Grand Prix under Andreas Helgstrand.

Elverhøjs Raccolto efterfølges på anden- og tredjepladsen af to guldmedaljerhopper, nemlig Queenspark Wendy e. Sezuan/ Blue Hors Soprano (opdr. Kurt Gosmer) og Straight Horse De Milla e. De Niro/ Blue Hors Zack (opdr. Straight Horse) redet af Mette Sejbjerg Jensen, og alle tre dressurbetonede guldmedaljehopper fra 2017 ligger faktisk i top 7.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Se de kvalificerede dressurheste.

Med 850 point er Elmegårdens Dakota e. Bøgegården Dicapo/ Catoli (opdr. Maria og Martine Schnoor) en af de tre heste, der har opnået årets højeste resultat ved egnethedstesten i springning, hvor den blev redet af Torben Frandsen. Den gælder ligeleges for My Choice e. Numero Unico/ Fruhling (opdr. Lise Ølgod) redet af Alexander Kjeldsen og Cokelight M e. Camargue/ Chelly Z (opdr. Team MILA v/Henriette og Michael Ladegaard) redet af Pedro Gosk.

Med 837,50 point kommer guldmedaljehoppen og årets springbetonede hoppe Birkegårdens Conchita e. Cavall Ask/ Calato (opdr. Heidi Rasmussen), der rides af Stine Cassøe Jakobsen, og oprindeligt blev handlet på Dansk Varmblods Elitefølauktion.

Se de kvalificerede springheste.

Copyright Ridehesten.com
Torben Frandsen og Elmegårdens Dakota.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner