Danskere indtager dressurbanerne i Lingen

03-06-2010 13:38

Maja Golles

Anne van Olst, Sune Hansen og Lars Petersen er klar til at vise de danske farver ved Internationales Dressurfestival Lingen den kommende weekend
Copyright Ridehesten.com
Anne van Olst og Exquis Clearwater er blandt de danske dressurekvipager i Lingen den kommende weekend. (Foto: Ridehesten.com)

3 danske dressurryttere er klar til at indtage dressurbanerne i Store Tur ved det 4-stjernede Internationales Dressurfestival Lingen i Tyskland. Dressurstævnet løber af stablen i Lingen i Tyskland den 4.-6. juni, og danskerne skal op mod blandt andre de tyske ryttere Isabell Werth og Hubertus Schmidt. Anne van Olst er klar på Exquis Clearwater, mens Lars Petersen stiller op på Beemer. Sune Hansen er til start på 2 heste i store tur – nemlig Gredstedgaards Casmir og Blue Hors Leredo. Kilde: Dansk Ride Forbund

Ridehesten har en udsendt afsted for at dække det store stævne i ord og billeder til magasinets julinummer.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner