LGGT indtager London

03-08-2017 12:04

Spektakulære destinationer og springning i verdensklasse er blot nogle af kendetegnene for Logines Global Champions Tour, der i denne weekend har gjort sit stop i det historiske Royal Hospital Chelsea i London

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Longines Global Champions Tour markerer denne weekend Tourens tilbagevenden til Det Forenede Kongerige. I hjertet af London ved Royal Hospital Chelsea kan publikum nyde synet af ridning i verdensklasse. For første gang i historien bliver der sprunget på den smukke og historiske grund ved Royal Hospital Chelsea, der blev grundlagt af King Charles II for 300 år siden. På den sydlige del af grunden ned mod Themsen springer  denne weekend nogle af verdens bedste ryttere herunder, Storbritanniens olympiske guldmedaljevinder Nick Skelton. Faktisk vil hele 9 af verdensranglistens top 10 ryttere deltage. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Kampen bliver hård, og hollandske Harrie Smolders har netop gjort konkurrencen endnu vanskeligere for konkurrenterne. Forløbig fører Harrie Smolders med 252 point, og han har netop har afsløret, at han i weekenden vil springe på sin tophindst Emerald N.O.P. En klar besked til konkurrenter om at passe på. Lige efter Harrie Smolders kommer den italienske rytter Alberto Zorzi, der i øjeblikket har 221 point, og blot 1 point efter ligger tyske Christian Alhmann.

Følg med Live HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner