Unge hollændere tog sejrene

15-05-2016 12:11

På dressurbanerne søndag morgen satte unge hollændere sig på sejren i begge klasser tæt fulgt op af skandinaviske ryttere

Det blev til hollandsk sejr i juniorrytternes kür søndag morgen på Helgstrand Arena, hvor Esmee Donkers og Chaina e. Sir Donnerhall/ Rubioso N besatte førstepladsen med hele 76,042% foran den danske ekvipage Karoline Rohmann og Noosa Melody e. BH Don Romantic/ Schwadroneur (opdr. Else Rohmann), der lagde sig tæt på vinderen med en score på 75,583%.

Også i ungrytternes individuelle test på H.C. Andersen Arena blev det til hollandsk sejr, i det Lisanne Zoutendijk og Kostendrukkers Watteau e. Jazz/ Houston opnåede 70,921%. Norske Alexandra Gamlemshaug Andresen kom ind på andenpladsen med 70,658% på IPS Don Massimo e. Don Larino/ Santander H. Bedste dansker blev Maja Andreasen og Skjoldgaards Monte–Vo e. Münchhausen/ Schwadroneur (opdr. Lars Skjoldsgaard og Birgitte Voigt), der kom ind på tredjepladsen med 69,035%.

Se stævnets resultater HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner