Thomas Bach Jensen
De danske dressurryttere holdt, hvad de lovede i pinsen, hvor de ved JBK Horse Festival i Odense tog sejren i Nations Cup. Holdet bestod af Cathrine Dufour med Atterupgaards Cassidy og Daniel Bachmann Andersen med Blue Hors Hotline i Grand Prix Special samt Lisbet Seierskilde med Jonstrupgårdens Raneur pg Agnete Kirk Thinggaard med Jojo AZ i Grand Prix Kür.
Med 75,961% og en iøjnefaldende dommerenighed inden for én procent var 24-årige Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy e. Caprimond/ Donnerhall (opdr. Atterupgaard) med til at sikre den danske sejr i internationalt selskab. Alle ridt kan gratis ses på Zibrasport - se Dufours vinderret herunder.