Britt Carlsen
Helgstrand Dressage satte sig hårdt på resultatet i kvalifikationen for 4-årige heste i Dansk Ride Forbunds championat powered by Pavo og Everhorse - de første seks placeringer stod Helgstrand rytterne og deres heste for.
Sejren i kvalifikationen gik til Severo Jurado Lopez og Rockson e. Blue Hors Rockefeller med 10 for trav og en samlet score på 9,1. Emma Ahlberg red Fine Time e. Fürstenball ind på andenpladsen med 8,9 deres højeste score var et 9-tal for ridelighed og galop. Betina Jæger Jensen og avlshingsten Goldfinger VDT e. Jazz sikrede sig tredjepladsen med 8,84 points og 9,5 for galop. Severo satte sig på de efterfølgende pladser med hhv. avlshingsten Grand Galaxy Win og hoppen Fräulein Hansemann, mens Maik Kohlschmidt red Daytona Platinum e Dante Weltino ind på 6. pladsen.
Alexandra Buchreitz og China Skovvang e. L'Espoir kom ind på syvendepladsen med 9,3 for trav som den højeste karakter.
De 12 bedstplacerede 4-årige heste har nu fået adgang til finalen - resultatet kan ses her.