Danske Ralliano til Jessica Kürten

04-05-2012 11:22
Dansk varmblodshesten Ralliano er solgt til den internationale toprytter Jessica Kürtens sponsor Edourd de Rothschild
Copyright Ridehesten.com
Ralliano og Mikkel Laursen (Foto: Ridehesten.com).

Den 7-årige Ralliano e. Rockland / Leendert (opdræt. Eva Thorup Kieldsen) blev i 2010 solgt fra opdrætteren til Stefan Adamowicz i Holland og har fortsat sin karriere som springhest. Ekvipagen deltog allerede samme år i finalen for 5-års i Zwolle og sidste år opnåede de en andenplads i finalen af youngster cup for 6-års i Holland. I april måned købte Jur Vrieling, nylig Hollandsk mester, Ralliano af Stal Archem. Det blev en kort fornøjelse, for halvanden uge senere var Jessica Kürten i hans stald for at se på en anden hest, og hun fik øje på Ralliano; men fik dog at vide, at den ikke var til salg. - Hun fandt frem til diverse videos med Stefan og Ralliano, hvorefter de besluttede sig for, at den hest ville de have. Jessica Kürtens sponsor i Frankrig sendte derefter et bud på Ralliano til Jur Vrieling, som han ikke kunne afslå, fortæller Rallianos opdrætter. Det er Mikkel Laursen, der har uddannet Ralliano i Danmark og startede hesten i Unghestechampionatet 2010. I Herning udtalte testrytter Johnny Hansen bl.a., at Ralliano var en hest med et stort springpotentiale og kapacitet og at hesten havde international klasse.

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen