To sejre til Jessica Vinther Jensen

07-02-2010 20:23

Maja Golles

I dag var sidste dag for CSIP/J Danish Derby International Show på Vilhelmsborg. Jessica Vinther Jensen løb med hele to Grand Prix-sejre

Mini Grand Prix for kat. III ponyer blev vundet af Emil Hallundbæk på Sörgårns Dik-Dik, mens svenske Frida Mårtensson igen lagde sig i front i Mini Grand Prix for II'erne på Desdemona. Først på 3. pladsen sås i denne klasse en dansk ponyrytter, nemlig Marc Christensen på Irish Spring. Jessica Vinther Jensen gjorde rent bord søndag, idet hun på Nikolina red sig til sejr i Pony Grand Prix efter en flot nulrunde, ligesom hun vandt Juniorernes Grand Prix på Pionier. Hele to sejre blev det således til for den unge rytter. Søndagens Pony Small Tour blev vundet af Anne Katrine Vagnby på Moneyveen Girl, mens Josephine Bock vandt juniorernes på Quentino F.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner