Cecilia Lindahl
Der er flere danske springryttere til internationale konkurrencer i udlandet denne weekend, hvor det er blevet til fine placeringer.
I belgiske Lier sprang Sashia Astrup Jensen og den 5- årige vallak Sp Camoral sig til en flot femteplads med nul fejl i tiden 33,34 sekunder ved gårsdagens CSI1YH*.
Se alle resultaterne HER
Mens Rikke Haastrup snuppede flere placeringer i østrigske Wiener Neustadt. Sammen med vallakken Engerupsgaards Cashett leverede Rikke Haastrup en flot nulrunde i tiden 41,11 sekunder og en flot tredjeplads til ekvipagen.
Også i 7 års klassen var Rikke Haastrup på banen. Denne gang med hoppen Nomanee, hvor ekvipagen fik fire fejl i tiden 50,11 sekunder med en fjerdeplads i bagagen.
Se alle resultaterne HER