Blue Hors Zepter tilbage på Blue Hors (video)

22-07-2022 11:07

Annika Knudsen Lorentsen

Sidste år overtog svenske Patrik Kittel tøjlerne på Blue Hors Zepter, og sammen har de opnået mange flotte resultater. Nu er den 14-årige vallak tilbage på Blue Hors

Copyright Ridehesten.com
Patrik Kittel. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I et opslag på sin Instagram offentliggør svenske Patrik Kittel, at han ikke længere har den danskejede Blue Hors Zepter e. Blue Hors Zack/ Wolkentanz II i stalden. 

Kittel skriver følgende:

"Tak Blue Hors Zepter. Da vores tid sammen er slut og du er taget tilbage til Blue Hors vil jeg for det første udvise min store taknemmelighed for vores få måneder sammen. Vi har lavet så mange seje ting, som World Cup-finalen, vundet i Rotterdam og ved Falsterbo Horse Show. Lige siden jeg så dig for første gang, blev jeg forelsket i din venlighed. Og jeg vil savne dine glade ører og smil, når du tjekkede haven ud. Jeg vil gerne fremhæve, at Blue Hors har været absolut fantastiske ved mig, i forhold til at give mig tilliden med Zepter, og ved at leve op til hver en del af vores aftale, og jeg er meget taknemmelig for tilliden og støtten de har givet mig i de måneder. Zepi vil altid have en speciel plads i mit hjerte."

Copyright Ridehesten.com
Blue Hors Zepter. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 14-årig vallak har tidligere gået under Daniel Bachmann Andersen, og i en overgang under Blue Hors-rytter Christian Tudela Ruiz, men siden slutningen af sidste år under svenske Patrik Kittel. 

I videoen nedenfor kan I se Blue Hors Zepter og Patrik Kittel ved Falsterbo Horse Show.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner