Flyvende hollændere

28-11-2015 15:21

Det blev to hollændere, der stod for topplaceringerne i dagens World Cup-kvalifikation i Sverige. Svenskerne var dog også repræsenteret, idet Patrik Kittel besatte tredjepladsen foran danske Agnete Kirk Thinggaard  

Copyright Ridehesten.com
Hans Peter Minderhoud stod for dagens bedste ridt ved World Cup-kvalifikationen i Sverige

Vinder af Grand Prixen ved dagens World Cup-kvalifikation i Stockholm blev Hans Peter Minderhoud og Glock’s Flirt, der opnåede en score på 77,00%. Andenpladsen gik til 18 årige Jerich Parzival og Adelinde Cornelissen, der efter en lang pause er tilbage i international sport. På tredjepladsen fulgte ”den lokale helt” Patrik Kittel ridende på Watermill Scandic. Ekvipagen opnåede 76,18%. Danmark blev repræsenteret på fornemste vis af Agnete Kirk Thinggaard, der med Jojo AZ besatte fjerdepladsen med 74,20% - en rigtig flot indsats af Agnete og Jojo i et meget stærkt felt. 

To andre danskere havde også start i Grand Prixen; Hasse Hoffmann og Heslegaards Rismon var at finde på 17. pladsen med 65,76 og Daniel Bachmann Andersen måtte tage til takke med en sidsteplads på Blue Hors Loxana. To kæmpe storskærme placeret ganske tæt på opvisningsbanen skræmte Loxana, og Daniel måtte indkassere 61,84% og 20. pladsen.

Find resultaterne her og følg Agnete Kirk Thinggaard på facebook her   

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner