Kristine Ulsø Olsen
Det har været en særdeles succesfuld weekend for ponyrytter Linnea Ilsøe Madsen, som sammen med hendes to ponyer, indbragte seks placeringer ud af seks mulige.
Ved det internationale stævne i Le Mans, Frankrig, startede Linnea fredagen ud med at vinde en 120 cm klasse på Zee Teck, mens hun efterfølgende blev nummer fire med Ebonys Star i en 110 cm klasse. Lørdag gik begge ponyer 125 klassen, hvor Ebonys Star vandt og Zee Teck blev nummer tre. Weekenden blev afsluttet på den absolut bedste måde, da de danske flag om søndagen endnu engang måtte til vejrs, da Linnea vandt 120 Grand Prix-klassen på Ebonys Star, og blev nummer to i 130 Grand Prixen på Zee Teck.
Ved samme stævne var klubkammeraten fra Kongsdal Rideklub, seniorrytter Hans Ley også til start. På hjemmeavlede Kongs Alli e. Bøgegårdens Apollo/Candaletto blev det til en placering som nummer fem i fredagens CSI2* 135 cm. I søndagens afslutteden 145 Grand Prix blev det til en 11. plads blandt 60 startende.
Se alle resultater HER