Nu er mit sidste stævne som ponyrytter slut, hvilket endte overalt forventning med at vinde Ecco Cup 2016 samlet!! Tror vidst ikke er findes en bedre måde, at slutte sine ponytid på end jeg gjorde. Det har være en helt fantastisk rejse for mig og Design som par, jeg har lært super meget, og nu er der kun tilbage at finde en super god ny familie til hende. 
Jeg har netop fået juleferie, og der været mange afleveringer og eksamener, som skulle læsses optil. Der er mange, der har spurgt mig, hvordan jeg kan nå det, for nogen af mine klassekammerater har selv følt sig presset, selvom de ikke rigtig har haft nogen fritidsinteresser. Jeg kan kun sige, at det handler om prioritering af sin tid, for så kan alt lykkedes, jeg har da selvfølgelig haft travlt, men jeg har nået det hele. 
Og selvom jeg ikke skal ride flere stævner, så skal hun jo stadig holdes ved lige, og jeg rider da nogenlunde ligeså meget på hende som før, jeg rider stadig øvelser som er i de normale programmer, både for at udvikle mig og Design – og især så hun er klar til en ny rytter, så det bliver let for dem at overtage hende. 
 

Jeg syntes, det er vigtigt ikke at glemme sin pony, selvom der ikke er nogen stævner, vi skal træne frem til. Jeg syntes også det er sjovt nogen gange at eksperimentere i, hvor meget hun kan presses. Det foregår selvfølgelig ikke hver dag, da hun ikke vil kunne holde til det i længden. Men jeg plejer,  at træne hende 3 dage også 1 dag fri. De 3 dage bliver så fordelt med en hård træning og de 2 andre er lidt kortere, men stadig lige så effektive, dog husker jeg at ligge hende dyb og ned. Jeg fokuserer også rigtig meget på de øvelser, som altid har været lidt udfordrende, som at få hende til at skridte og slappe af med det samme i skridt-overgangen. Jeg kan tydeligt mærke, at det har givet pote at træne så koncenteret på det, og hun er helt klart blevet bedre til det. 

Jeg håber virkelig meget, at hun kommer hen til en familie som behandler hende, som om hun havde en guldske i røven, for vi føler , at hun fortjener det bedste. Det fokuserer vi også meget på, når hun skal videresælges. Jeg er ikke i tvivl, om den nye familie kommer til at elske hende lige så meget, som vi gør og at de vil få lige så mange oplevelser og drømme opfyldt, som vi har opnået. 
Jeg tror ikke helt, det er gået op for mig, at det snart er slut, og jeg er sikker på at den dag, hvor den nye familie overtager hende, bliver en vildt trist dag med sorg, og selvfølgelig glæde på deres vegne for et nyt eventyr, der skal begynde. Jeg håber stadig, at  jeg kan følge med i Design og familiens udvikling gennem årene og besøge hende en gang i mellem.
 

Hilsen Caroline