Thilde Alsing
Martin Dinesen Neergaard forsætter den gode stime med placeringer i top til det internationale stævne i Riesenbeck i Tyskland.
I går blev Neergaard sammen med Carpe Diem Van De Geeneinde Z e. Connor/ Cassini I placeret som nr. 7 i den 2-stjernede Grand Prix-klasse på 145 cm. Parret klarede sig fejlfrit igennem begge runder på tiden 38,80 sekunder, hvilket blev til en syvendeplads i feltet på 56 ryttere. Vinderen af klassen med den tyske rytter Philipp Schulze Topphoff med Avantus 4 e. Arpeggio/ Potsdam, der klarede sig igennem på tiden 35,99 sekunder.
En stor gruppe danske springryttere er flittigt afsted til internationale springstævner rundt om i Europa, og denne weekend viser de endnu en gang, at de formår at holde et højt niveau.
Til det internationale stævne i Villamoura i Portugal lykkedes det Kasper H. Hansen og Katrinelund Satisfaction e. Sandro's Adel/ Crelido (opdr. Ib Kirk) at ride sig til en placering som nr. 11 i den 2-stjernede 145 cm-klasse, mens Benedikte Rie Truelsen og Cassina Z e. San Patrignano Cassini/ Voltaire blev placeret som nr. 12. Klassen havde 74 startende ryttere.
Til start i Kronenberg i Holland var Zascha Nygaard Lill og Josefine Sandgaard Mørup, og de to ryttere opnåede også resultater i top-10 i de høje springklasser.
Josefine Sandgaard Mørup og Riddle Quiz e. Amarone/ Quite Easy (opdr. Ditte Mørup / Sivebækgaard) leverede fredag aften et sikkert ridt i 2-stjernet 145 cm, hvilket placerede dem som nr. 8 i feltet.
Lørdag lykkedes det Zasha Nygaard Lill og Conterno-Blue PS e. Veyron/ Chacco-Blue at ride sig ind på en placering som nr. 11 i den 2-stjernede 140 cm-klasse.
Zascha Nygaard Lill har tilmed også haft succes i unghesteklasserne, hvor hun med den 6-årige Chica Bonita 13 e. Chacoon Blue/ Now Or Never M blev placeret som nr. 3 i klassen for 5-års og 6-års på 130 cm. Med den 7-årige Miss Ogano Sit blev hun også placeret, denne gang som nr. 7 140 cm-klassen for 7-års og 8-års.