Velspringende danske ekvipager i Münster

26-01-2014 21:08

Vibeke Mortensen

To danske ryttere var til start ved KK Cup i Münster i Tyskland denne weekend. Det blev til nogle fine runder for Lars Bak Andersen, der havde fire heste med til start, den ene har han blot redet en måned 

Copyright Ridehesten.com
Lars Bak Andersen og Canton Fotoarkiv Ridehesten.com

- Stævnet i Münster, er et utroligt populært stævne, hvor der er udsolgt alle tre dage, og en super stemning blandt tilskuerne

Fortæller Lars Bak Andersen, og opsummerer weekendens resultater

- Arcardo L havde et super stævne, efter kun en måneds samarbejde. Et nedslag i fredagens 150 cm og en tidsfejl samt en 9. plads i dagens 155 cm grand prix, som den sprang meget let over. Jeg glæder mig meget til at ride et par internationale stævner i februar på denne hingst, inden den nye malaysiske ejer rider ham under Sunshine turen i Valencia til marts. Derudover havde jeg at par fine placeringer med hesten Canton, i 145 cm klasserne.

Resultater

I fredagens 145, med kvalifikation til Siegerpreis Mittlere Tour, red Lars Bak Andersen med hesten Canton sig ind på en 11. plads. Klassen var domineret af tyskerne der besad langt de fleste placeringer, og vinderen af klassen blev da også tyske Felix Haßmann med hesten Cayenne WZ.

I lørdagens 145, blev Lars Bak Andersen igen placeret på Canton, denne gang blev det til en 6. plads. Vinderen af denne klasse, ligeledes en tysker nemlig Mario Stevens med hesten Quamina.

I søndagens sidste springklasse, en Grand Prix blev Lars Bak Andersen placeret som nummer 9 med hingsten Arcado L. Vinderen af denne klasse blev tyske Katrin Eckermann på hesten Firth of Lorne.

Thomas Sandgaard havde to gode ture på De Semilly Edition i fredagens youngster klasser for 7 års heste, men havde desværre to nedslag i finalen. Finalen blev vundet af svenske Henrik Von Eckermann med hesten Savita. Også hingsten Amarone havde en god tur fredag i 145 klassen med kvalifikation til Siegerpreis Mittlere Tour, det blev desværre til en enkelt tidsfejl og dermed ikke nogen placering til parret i denne omgang. 

Se flere resultater fra stævnet HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner