Danske heste gennemførte Badminton

08-05-2023 17:52

Annika Knudsen Lorentsen

Litauiske Aistis Vitkauskas, der er bosat i Danmark, var til start ved det prestigefylde Badminton Horse Trials i sadlen på en Dansk Varmblod, og sammen gennemførte de den krævende konkurrence. Det samme gjorde en anden danskopdrættet hest med sin rytter fra New Zealand 

Copyright Ridehesten.com
Aistis Vitkauskas. Foto: Badminton Horse Trials
Nyheden fortsætter efter annoncen

Badminton Horse Trials tiltrækker sig hvert år meget opmærksomhed, da det er kendt som et af de allersværeste militarystævne, som man kan stille op i. Hvis ikke det sværeste. 

Derfor er det ikke kun en præstation af vinde det, men også en præstation at være blandt de ekvipager der gennemfører. Og det lykkedes i år for en dansk-litauisk ekvipage. 

Litauiske Aistis Vitkauskas, som bor i Mønsted nær Viborg, var til start med Dansk Varmblodshesten Commander VG e. Come Back II/Abantos (opdr. M. og B. Kløve-Mogensen). 

Sammen kom de lidt svært fra start med den laveste score i dressuren og dermed en placering som nr. 64, men igennem weekenden rykkede de opad ranglisten. Efter det krævende terræn, hvor der generelt indløb mange fejl, rykkede ekvipagen op som nr. 27, og med nogle nedslag på springbanen avancerede de yderligere og sluttede som nr. 26. Samlet sluttede ekvipagen med 108,1 strafpoint.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I et opslag på sin Facebook reflekterer Aistis over weekendens præstation med følgende ord:

– Mit 13 5-stjernede stævne, mit første Badminton. Commander VG femte 5-stjernede, og han gjorde det for os. Al ære til ham. En fighter, atlet, ven og superpower. På trods af forberedelser og drømme, ville dette ikke være sket, hvis ikke det var for de mennesker, der med hele deres liv forpligtiger sig til at producere gode hest, avlede Commander VG og har fulgt hans udvikling år efter år. At jeg krydsede målstregen i Badminton ville ikke have været muligt uden Mogens og Birgitte Kløve-Mogensen, Stutteri Volstrupgaard, som Commander VG's avlere. 

Sejren i årets Badminton Horse Trials gik til britiske Rosalind Canter, som sluttede med samlet 35,3 strafpoint. Faktisk var Commander ikke eneste DV-hest til start, da hesten der sluttede som nr. 28 med New Zealands Hollie Swan også er opdrættet i Danmark. Det drejer sig om Solo e. Solos Landtinus (opdr. Knud Lynge).

Se det fulde resultat.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner