Danske Geisha toppede i Addington

23-03-2015 07:54

Begge juniorklasser blev ved det internationale dressurstævne i engelske Addington i denne weekend vundet af Semmieke Rothenberger og hendes danske hoppe Geisha

Copyright Ridehesten.com
Victoria E. Vallentin og Geisha.

Den 13-årige danske sølvmedaljehoppe e. Gribaldi/ Heslegårds Weltmeister (opdr. Svend Jensen) har gjort det glimrende under den tyske juniorrytter Semmieke Rothenberger ved det internationale dressurstævne i Addington, England, hvor ekvipagen først vandt den indledende klasse med 74,450% og derefter junior-küren med 77,167%.

Geisha blev i Danmark senest redet med stor succes af Victoria Vallentin og var ejet af Helgstrand Dressage, som solgte til den talentfulde hoppe familien Rothenberger i juli måned sidste år, da Semmieke Rothenberger blev europamester for ponyryttere.

Ved samme stævne i Addington vandt Caroline Aarosins tidligere pony GL Lucci med britiske Phoebe Peters. Parret vandt overlegent den indledende klasse såvel som Küren.

Se stævnets resultater HER

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen