Danske dyrlæger på stort seminar om ataksi og headshaking

25-10-2017 20:05

Sussi Hjort Hollensted

Stor tilslutning til dyrlæge-seminar hos Kongeriget Danmarks Hesteforsikring 

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

I dag afholdte Kongeriget Danmarks Hesteforsikring det årlige seminar for alle danske dyrlæger. Arrangementet fik stor tilslutning. I alt 100 dyrlæger mødte op til seminaret på Kollekolle Konferencehotel i Værløse.
-Det er sjette år i træk, at vi afholder seminaret, og for hvert år har vi oplevet, at der har været større og større tilslutning. I går lavede vi seminaret i Jylland, og der var også stor tilslutning, fortæller arrangør, Anette Juel Fritzen fra Kongeriget Danmarks hesteforsikring.  

Vi vil fremme hestevelfærd
- Vi vil gerne være med til at fremme dansk hestevelfærd, og det gør vi bedst ved at hjælpe med til, at dyrlægerne får ny viden. På den måde kan de nemlig bedre hjælpe heste og hestejere, siger Flemming Højelse, direktør i Kongeriget Danmarks Hesteforsikring.  

Nyheden fortsætter efter annoncen

Danske eksperter fra udlandet
Det var da også eksperterne, der var kaldt ind til at informere de danske dyrlæger. Dyrlæge Svend Kold. D.med. Vet specialist i hestekirurgi, som arbejder i England, og dyrlæge og Phd, Emil Olsen, som arbejder med intern medicin og neurologi på Cornell University New York, USA.
- Det er vigtigt for mig at fortælle dyrlægerne, at der er flere mulige årsager til ataksi, end de måske ved. Og så vil jeg gerne hjælpe med til, at dyrlægerne er i stand til hurtigt at få stillet en diagnose. Det er nemlig vigtigt i forhold til behandling, siger Emil Olsen.

Jeg bliver en bedre dyrlæge
Både i forhold til ataksi og headshaking fik dyrlægerne redskaber til hurtigt at kunne stille diagnoser og viden om behandlingsmetoder.
- Jeg synes, at det er meget spændende. Især fordi vi faktisk bliver undervist af danske dyrlæger, som gør sig rigtig godt i udlandet. På den måde bliver jeg bedre til at hjælpe mine kunder med at finde ud af, hvad der er galt med deres hest, når jeg har været på de her seminarer, siger dyrlæge, Peter Sommer. 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner