Hold øje med om din hest slingrer

12-12-2017 06:25

Sussi Hjort Hollensted

Slingrer din hest, når den går? Eller har den svært ved at bakke? Så har den måske ataksi 

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Svend Kold, Dr.Med.Vet. specialist i hestekirurgi, som arbejder i England, forklarer, at heste med ataksi (også undertiden kaldet Wobbler syndrom) har mistet evnen til at koordinere deres bevægelser. Heste med mild ataksi er det, man vil kalde slinger - de slingrer lidt, når de går. I sværere grad af ataksi vælter hesten rundt og kan fra liggende stilling næsten ikke komme op på benene.
- Man ser typisk ataksi i to forskellige former. Den ene hos føl og ungheste, den anden hos midaldrende heste, fortæller Svend Kold.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Ikke altid nemt at spotte
Det vanskelige ved ataksi er diagnosticeringen. Og taler vi om ataksi hos midaldrende rideheste, så kan graden vurderes på en skala fra 0 til 100 procent, og hvis hesten kun har cirka 10 procent ataksi, så kan det, ifølge Svend Kold, være svært som hesteejer at se eller mærke, at der er noget galt.
- Jeg møder tit ryttere, der synes, at deres hest er dejlig løs på bagparten, men jeg kan se, at den er svagt slinger, siger Svend Kold. 

Hvad skal jeg som hestejer kigge efter? 
Der kan være mange symptomer på ataksi, fortæller Svend Kold og fortsætter. Ridemæssigt kan det være, at den er lidt slap på bagparten og langsom på sine bagben. Hesten får en lille smule forsinket reaktion fra benene og op til hjernen og tilbage igen på grund af trykket på halsmarven. Derved kan det ske, at det ene ben ikke kommer helt væk, før det næste ben kommer, når hesten bevæger sig.
- Så får din hest pludselig en lidt rullende og pas-agtig gang, som den ikke har haft før, så det kan være noget, du skal være opmærksom på. Et godt tip til at se slinger-heden, er overgangen fra trav til skridt. Her kan man nemlig se, at hesten er meget tøvende med, hvor den sætter sine bagben. Er det rigtig slemt så snubler den også, siger Svend Kold. 

Vil du vide, hvordan man behandler Ataksi, kan du læse om det i denne måneds magasin

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner