Danskavlede Schweinsteiger i topform

18-04-2022 18:39

Annika Knudsen Lorentsen

Den 12-årige Schweinsteiger har de sidste to uger vist særdeles god form, hvor han sammen med sin rytter Martin Knudsen har opnået placering i 6 ud af 6 internationale klasser, herunder tre 145 cm-klasser

Copyright Ridehesten.com
Martin Knudsen med Schweinsteiger. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den brune Dansk Varmblods-vallak Schweinsteiger e. Lux Z/ Churchill, som er avlet og ejet af Karina Hein har de seneste uger gjort sig bemærket på den internationale springscene, hvor han i alle sine seks internationale starter har gået fejlfrit og opnået placering. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det har han gjort sammen med sin rytter, Martin Knudsen, som det seneste år har redet den velspringende vallak. I forrige uge blev ekvipagen placeret tre gange i Kronenberg, Holland, hvor de blandt andet opnåede en 7. plads i en 145 cm-klasse. I sidste uge var turen gået videre til Zangersheide, Belgien, hvor det igen blev til tre placeringer, herunder en 10. og 4. plads i 145 cm-klasser. 

Schweinsteiger er desuden tidligere i sin karriere blandt andet blevet redet af Kasper H. Hansen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner