Martin Knudsen placeret 8'er i 145 cm Ranking-klasse

17-06-2022 06:43

Christine Krogh Frausing
Skribent

I går blev flere danskere placeret ved stævnet i Tjekkiet, hvor der i dag skal afholdes Nations Cup. En af dem var Martin Knudsen, der blev placeret i en 145 cm ranking-klasse

Copyright Ridehesten.com
Martin Knudsen og Schweinsteiger. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I går lød startskuddet ved stævnet i Tjekkiet, hvor flere danske springryttere er kørt ned for at ride stævne denne uge, og hvor der i dag skal afvikles Nations Cup. 

Det blev til et par danske placeringer, blandt andet da Martin Knudsen blev placeret som nr. 8 i en 145 cm ranking-klasse med Schweinsteiger e. Lux Z/ Churchill. Han red fejlfrit i tiden 68,31 sekunder. I samme klasse blev Rikke Belinda Barker placeret som nr. 17 med I Am Moerhoeve's Princess Z e. I Am Moerhoeve's Star, da de sammen gennemført banen fejlfrit, i tiden 71,88 sekunder.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Derudover blev tre danske ryttere placeret i en 140 cm klasse. Lars Bak Andersen og Carayuno e. Carambole/ Matador XX red fejlfrit i tiden 66,16 sekunder, og lagde sig dermed ind på en 6. plads, imens Caroline Rehoff Pedersen og Søndervangs Unikum e. Untouchable 27/ Casini II lagde sig ind på en 8. plads efter at have redet en fejlfri tur i tiden 67,43 sekunder. Martin Dinesen Neergaard og Ne Vlinder Vd Withoeve e. Vagabond De La Pomme, red sig ind på en 10. plads med 0 fejl i tiden 70,06 sekunder. 

Rikke Haastrup og Early F e. Eldorado van de Zeshoek/ Ustinov blev placeret som nr. 11 i en 135 cm klasse for 6 års heste, hvor de red en fejlfri tur i tiden 33,62 sekunder. 

Se resultater fra stævnet her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner