Nina Marie Villadsen
Forbrugerafsnittet i købeloven blev indført i 2002 og definerer tre typer af køb:
• Handelskøb forekommer, når købet indgås mellem handlende i eller for deres bedrift. Det kunne eksempelvis være to professionelle hestehandlere, som handler en hest.
• Forbrugerkøb forekommer, når en forbruger foretager et køb hos en erhvervsdrivende som handler som led i sit erhverv, og hvor forbrugeren hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Det kunne eksempelvis være en privat, som køber sin nye hest hos en professionel hestehandler. Det vil være sælgers bevisbyrde, at købet ikke er et forbrugerkøb, hvis der opstår tvist om dette spørgsmål.
• Civilkøb er betegnelsen for de øvrige køb. Det kunne eksempelvis være to private, som handler hest.
Årsagen til, at det er vigtigt at vide, hvilken type køb, der er tale om i det konkrete tilfælde, er, at der i købeloven er et helt særligt afsnit om forbrugerkøb, der ikke kan fraviges til ugunst for forbrugeren. Det er særligt disse regler, der er problematiske ved hestehandler, men faktum er, at de gælder.
Læs meget mere om den nye købekontrakt og de forskellige regler i aprilnummeret af magasinet Ridehesten.
Læs meget mere i magasinet Ridehestens aprilnummer.