Dansk Varmblod: Sadeltilpasning- og mønstringskursus

21-03-2022 18:34

Christine Krogh Frausing
Skribent

Dansk Varmblod afholder på søndag d. 27 marts et arrangement med blandt andet rundvisning på kasernen og  kursus i sadeltilpasning samt mønstring

Copyright Ridehesten.com
Du lærer blandt andet at mønstre ved arrangementet. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

På søndag d. 27. marts har Dansk Varmblod stablet et arrangement på benene ved Garderhusarregimentet Slagelse. Arrangementet starter med en rundvisning på kasernen, hvor der er 75 heste opstaldet. Herefter vil sadelmager, Michelle Christensen, fortælle om vigtigheden af en tilpasset sadel, samt give hendes bedste råd heromkring.

Dagen slutter af med mønstring i ridehuset, hvor kasernen generøst har valgt at stille heste til rådighed. Det vil være Dansk Varmblod's dygtige mønstrere, Sophie og Linnea, der hjælper med denne del.

Arrangementet koster blot 100 kr for medlemmer, og 150 kr for folk der ikke er medlemmer, og med i prisen får du frokost. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

For at kunne afholde arrangementet, er der dog behov for et par tilmeldinger mere, fortæller Sophie Louise Asp Laursen.

– Vi vil jo gerne lave arrangementer i hele landet, men det virker som om turen over Storebælt virkelig er en stor hurdle for mange, hvilket resulterer i at vi flere gange har måttet aflyse ellers fede arrangementer - det er virkelig en skam. Derfor håber vi at få lidt flere tilmeldinger til arrangementet. 

Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner