Dansk holdguldregn i Aalborg

26-06-2015 20:35

Ved NM i dressur i Aalborg er holdkonkurrencerne blevet afgjort, og hvilken succes for Danmark. De danske ekvipager ryddede bordet for guldmedaljer og er i storform forud for de individuelle konkurrencer

I strålende solskin red de danske ryttere tre hold-guldmedaljer i hus og kan nu erklære sig for nordiske mestre. De danske ekvipager har vist flotte og sikre præstationer i går og i dag, og således kunne ingen af de nordiske konkurrenter hamle op med den danske holdindsats.

Landstræner for junior og ungrytter Ulrik Sørensen var selvfølgelig også ovenud tilfreds med dagens resultater:

"De unge ryttere har virkelig leveret varen! Det er en samling topmotiverede og fokuserede unge mennesker, der i dag har redet sejren hjem. Vi har den seneste tid haft en del fokus på programridning, og det har givet pote. Derudover kommer de med gode erfaringer fra stævnet i Hagen. Nu går vi også efter guldet i de individuelle konkurrencer!", fortalte en begejstret landstræner efter de festlige præmieoverrækkelser.

Landstræner for ponyrytterne er Jette Nevermann Torup.

/DRF.

Se stævnets resultater HER

 

Pony kat. I: 

Guld: Danmark 
Sølv: Sverige 
Bronze: Finland 

Pony kat. II

Guld: Danmark 
Sølv: Sverige
Bronze: Norge 

Junior: 

Guld: Danmark 
Sølv: Sverige 
Bronze: Finland 

Ungryttere: 

Guld: Danmark 
Sølv: Sverige 
Bronze: Norge

U25

Guld: Danmark 
Sølv: Norge
Bronze: Sverige 

Paradressur: 

Guld: Danmark 
Sølv: Norge
Bronze: Sverige

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner