Succes for de unge danskere i Aalborg

27-04-2018 21:20

Fredag eftermiddag ved Aalborg Dressage Event 2018 bød på første tur for junior- og ungrytterne, der i dag red holdprogrammerne. Det blev til dansk sejr hos juniorerne og bl.a. en dansk andenplads hos ungrytterne

Nyheden fortsætter efter annoncen

I Marise Bags CDIJ Junior Team Competition fik Sara Aagaard Hyrm dannebrog til tops, da hun med sin 12-årige Skovborgs Romadinov e. Blue Hors Romanov/ Mago xx (opdr. Esben Klinkby) red til 71,566%. Andenpladsen i juniorklassen gik til norske Mathilde Merethe Klaesson med den 8-årige DV-vallak Sandbaeks Rio EL e. Skovens Rafael/ De Noir med 70,051%. Andet bedste danske resultat blev opnået af Louise Christensen med den 8-årige tyskfødte hoppe Quadriga's Fuerstenqueen e. Furstenball, der i deres internationale debut besatte tredjepladsen med med 69,545% foran danske Anna Maarbjerg Piechnik og den 14-årige Kirks Dibsi e. Come Back II/ Laurenz (opdr. Johannes Kirk) med 69,192% på fjerdepladsen.

Se klassens resultat HER.

Det blev til svensk sejr i Linsmark CDIY Young Riders Team Competition, da Lina Dolk og den 15-årige westfaler Languedoc e. Laomedon/ Francisco I opnåede 72,990%, men den vindende ekvipage blev fulgt tæt til dørs af danske Karoline Rohmann med den 11-årige Noosa Melody e. Blue Hors Don Romantic/ Schwadroneur (opdr. Else Rohmann) med 72,647%.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Mens tredjepladsen gik til Svenske Sofie Andersson med den 11-årige hollandske Csi e. United/ Gribaldi med 72,059%, så tog danske Malene Aborg med 8-årige Quantico Nexen e. Quaterback/ Argentinus (opdr. Stutteri Nexen ) fjerdepladsen med 70,882% i deres internationale debut.

Se klassens resultat HER.

– Det er er spændende at være med de unge ryttere ude til deres første danske udendørs stævne i år – nogle har jo allerede startet i Holland tidligere på måneden. Jeg er godt tilfreds med resultaterne her på første stævnedag, hvor rytterne har gjort en fin figur. For fleres vedkommende gælder det,at  vi er ved at pudse formen af frem mod sommerens stævner, fortæller landstræner Dennis Fisker, der i den kommende tid vil supplere bruttotruppen og blandt andet sætte hold til Equitour i Uggerhalne om en måned, hvor der også skal rides nations cup.

Imorgen ved Aalborg Dressage Event 2018 gælder det junior- såvel som ungrytterne, at de skal ride de individuelle programmer, og søndag er der kür for de bedste ekvipager.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner