Dansk fløjhingst og hingst til Stutteri Ask til 1,1 million Euro

22-11-2008 14:39

Britt Carlsen

Det blev dansk over hele linjen i dag i Oldenburg, hvor Lone Bøgh Henriksens hingst Fürsten Ball blev fløjhingst og Stutteri Ask indkøbte springfløjen til 1,1 million euro!

Lone Bøgh Henriksens dejlige Fürst Heinrich Søn blev fløjhingst i dag i Oldenburg, hvor han pyntede i holdet af præmiehingste. En særdeles populær fløjhingst, som publikum hyllede med stående applaus. Den ubetinget bedste springhingst i Oldenburg, kat. 66 efter Last Man Standing var også helt forståeligt den mest populære springhingst hos publikum. Og spændingen var derfor stor, da hingsten blev mønstret ind som første katalognummer i auktionen. Buddene røg hurtigt op, men til sidst var der kun to mænd som kæmpede om hingsten: Per Skjærbæk på vegne af Tailormade Stallions og Esben Møller på vegne af Stutteri Ask. Det blev en hård og særdeles populær kamp, som til slut blev afgjort da Esben Møller hævede kataloget til det endelige og sidste bud 1,1 million Euro. Læs meget mere i Ridehestens decembernummer som udkommer om ca. 1 uge.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner