Danmark nummer to efter Holland

19-06-2014 13:26

Det danske hold bestående af Ulrik Mølgaard, Maria Anita Andersen og Mikala Gundersen har redet sig til en andenplads i nationsklassen i Rotterdam

Copyright Ridehesten.com
Der er grund til velfortjente klap til My Lady. Mikala Gundersen sørgede med 71,700 procent for det bedste danske resultat.

Danmark har fået en fin andenplads i Rotterdam. Holdet bestod af Maria Anita Andersen på Loxana e. Diamond Hit, der fik 68,420 procent, Ulrik Mølgaard på Michigan e. Michellino, som blev honoreret med 69,560 procent, og Mikala Gundersen på My Lady e. Michellino, der stod for det bedste danske resultat med 71,800 procent. 

Sammenlagt gav det det danske hold 69,927 procent, hvilket kun det hollandske hold formåede at slå - men det gjorde de også med eftertryk. Holland stillede med noget, der ligner et A-landshold, og de red gennemsnitligt 79,740 procent hjem.

Læs hele resultatet her.
 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner