Thomas Bach Jensen
Mange dressurentusiaster havde spået, at Holland kunne overgå Tyskland i holdkonkurrencen ved OL 2008 i Hong Kong, men så let skulle det ikke gå for hollænderne, der nu kan fremvise en ny landsholdssammensætning med en utrolig stærk kvalitet langt ned i rækken. Hans-Peter Minderhoud og partner Edward Gal er ikke blot på A-landsholdet, men har begge ligeledes en plads på B-holdet med en upcoming hest. Edward Gal er ikke længere på landsholdet med hingsten Gribaldi, men derimod med dennes fantastiske datter Sisther de Jeu. Flere familiesammenhænge viser sig på hestesiden, idet Kirsten Beckers er at finde på A-holdet med den nu 17-årige Jazz, hvis søn Parzival er på holdet med Adelinde Cornelissen. Denne ekvipage blev hollandske mestre i 2007, var med som reserver ved OL i Hong Kong 2008 og er efter en stævnepause nu tilbage som en af verdens stærkeste dressurekvipager, selv om de stadig er meget ny i international sammenhæng. Anky van Grunsven har den luksus at have begge sine topheste med på A-landsholdet og på den seneste FEI rangliste er hun placeret som - tro det eller ej! - nr. 1 med Salinero og nr. 4 med andenhesten Painted Black. Sådan! Aktuelt senior A-hold i dressur: Kirsten Beckers – Broere Jazz Adelinde Cornelissen – Parzival Edward Gal – Sisther de Jeu Anky van Grunsven – IPS Salinero, IPS Painted Black Jeannette Haazen – Nartan Laurens van Lieren – Hexagon’s Ollright Hans Peter Minderhoud – Exquis Nadine Imke Schellekens-Bartels – Hunter Douglas Sunrise Alex van Silfhout – Luxform’s Nimbly B-hold: Coby van Baalen – BMC Ojay Marlies van Baalen – BMC Kigali Leida Collins-Strijk – On Top Aat van Essen – Premier Edward Gal – Interfloor Next One Christa Laarakkers – Ovation Hans-Peter Minderhoud – Exquis Escapado Stephanie Peters – Jeff