Danmark er partnerland ved CHIO Aachen 2013

11-04-2013 15:21

Danmark er det officielle partnerland for World Equestrian Festival, CHIO Aachen 2013 (21.-30. juni). HKH Prinsesse Benedikte præsenterede partnerskabet onsdag aften ved en reception på den danske ambassade i Berlin

Copyright Ridehesten.com
Frank Kemperman (turneringsdirektør CHIO Aachen), Per Poulsen-Hansen (den danske ambassadør i Tyskland), HKH Prinsesse Benedikte af Danmark, den danske dressurrytter Nathalie zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg, Carl Meulenbergh (formand for Aachen Lauren Rennverein e.V.) og Michael Mronz, direktør for Aachen Horse Show GmbH, flankeret af to fra Det Kongelige Danske Gardehusarregimentet. I baggrunden ses to medlemmer af kavaleridivision i det føderale politi. (Foto: CHIO Aachen/Henry Herrmann)

- Vi er glade og stolte over, at vores smukke land er partner for et af verdens største hestesportsarrangementer, sagde HKH Prinsesse Benedikte til de knap 100 inviterede gæster på den danske ambassade. Prinsesse Benedikte har kendt CHIO Aachen i mange år og begejstres hver gang over atmosfæren på den traditionsrige stævneplads i Soersområdet ved Aachen: - Atmosfæren er unik og meget international. CHIO Aachen er en sand verdensfest.

Hendes datter, prinsesse Nathalie zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg, er en yderst succesfuld dansk dressurrytter, og hun kender CHIO-stævnet fra deltagerens perspektiv: - Det er altid en stor oplevelse - for os atleter såvel som for hestene. At kunne ride i Aachen, er noget ganske særligt.

De mere end 350.000 besøgende, der hvert år kommer til CHIO Aachen er med til at gøre stævnet til noget ganske særligt. - Her bliver hver atlet fejret, både vindere og sidstplacerede, det er enestående, kommenterede Michæl Mronz, direktør for Aachen Horse Show GmbH om den særlige stemning. - Sammen med dette fantastiske publikum, glæder vi os over vores danske venner, fortalte Carl Meulenbergh, formand for Aachen Lauren Rennverein e.V. Og dets formand, Frank Kemperman, pirrede nysgerrigheden: Både Det Kongelige Gardehusarregimentet og musikkorpset fra Den Kongelige Livgarde besøger Soers i juni. Også deltagelse af de berømte danske varmblodsheste og den gyldne, kongelige karet, annoncerede Kemperman. Hestevogne, heste og ryttere vil især gøre åbningsceremonien den 25. juni (billetter på www.chioaachen.de) til en mindeværdig oplevelse.

Også gæsterne lærte noget under receptionen: - Vesterhavet i Danmark er ikke køligt, det er friskt. Og København er ikke kølig, men cool, jokede Lars Nielsen, som i sin funktion af Visit Denmarks direktør i Tyskland, præsenterede det økonomisk-kulturelle program. Blandt andet tager nordeuropæerne et ægte dansk feriehus med til Soers. - Masser af arbejde, masser af sjov, så kort og præcist formulerede René Crone, direktør hos Crone & Co, hvordan forberedelserne skrider frem. Agenturet Crone & Co har udviklet konceptet Experience Danmark.

www.chioaachen.de

www.visitdenmark.dk

Kilde: Pressemeddelelse

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner