Christine Krogh Frausing
Skribent
De to verdenskendte hingste, Cornet Obolensky og Comme Il Faut, stod på Stutteri Zhashkov der ligger i byen Zhashkov, 100 kilometer syd for Kyiv.
I går blev hingstene evakueret, da Martijn Peters, ejer af det Hollandske firma Horse Flight Operations, hentede dem ved stutteriet og kørte dem til Münster.
Hingstene krydsede i går aftes den Ukrainsk-Polske grænse, og kursen blev derefter sat mod Münster, hvor Hubert Vornholt nu huser de to hingste.
To verdensklasse hingste
De to hingste behøver ingen introduktion, de fleste kender dem allerede. Cornet Obolensky er 23 år, og er far til et utal af springheste på top niveau, heriblandt Martin Fuchs OL-hest, Clooney 51. Cornet Obolensky har 190 kårede sønner og 53 statspræmierede hopper.
Den 17-årige Comme il Faut, har høstet mange internationale sejre og placeringer rundt om i verden i både Nations Cups, Global Champion Tours, World Cups og Großen Preise med Marcus Ehning i sadlen. Hingsten er far til 42 kårede sønner og 17 statspræmierede hopper.
Kaos i Ukraine
Den Russiske invasion af Ukraine har naturligvis betydet, at hestefolket skriger efter hjælp. Der er ikke længere sikkert at være, hverken for heste eller mennesker, og det begynder langsomt at tynde ud i foder rundt omkring i staldene. Da der er regler omkring at heste skal have EU papirer for at krydse grænsen, og at vejene er overfyldte for at komme ud af landet, begynder hesteejere at tænke i at slippe deres heste løs i naturen, da det på nuværende tidspunkt er hestenes bedste mulighed for overlevelse.
Ønsker du at hjælpe hestene i Ukraine, kan du finde information her