Tyskerne frygter ny dopingsag

04-05-2009 11:09
Ifølge det tyske ugeblad Der SPIEGEL er der blandt de tyske springryttere frygt for en dopingsag, der vedrører hesten Cornet Obolensky redet af Marco Kutscher ved OL 2008 i Hongkong

Nu ruller der i den tyske presse en ny dopingsag, der denne gang omhandler OL-springhesten Cornet Obolensky, der rides af Marco Kutscher og angiveligt skulle være blevet behandlet med et ulovligt medikament i Hongkong. Der foreligger endnu intet konkret i sagen, der for øjeblikket behandles af det tyske rideforbund Deutschen Reiterlichen Vereinigung (FN). Sagen involverer også Ludger Beerbaum, for hvis stald Marco Kutscher rider, og i dyrlæge Peter Cronaus brev til FN påstås der, at de to tyske springryttere havde det forbudte middel Equi-Block i deres staldskab under OL i Kina sidste år. Det var imidlertid allerede blevet berettet af landsholdsdyrlægen Björn Nolting til ansatte i rideforbundet (FN), men uden at have affødt nogen videre reaktion.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner