Clinic med Anky i Herning

24-12-2007 09:05

Maja Golles

De tre specialarrangementer under DV's hingstekåring tåler bestemt en nærmere introduktion og beskrivelse. I dag fortæller vi, hvad man kan vente sig af det andet arrangement: Clinic med Anky van Grunsven fredag d. 14 marts.

Fredag den 14. marts indtager den regerende OL-vinder m.m.m. Anky van Grunsven gulvet i Messecenter Hernings Hal B. Med en clinic vil hun denne dag forsøge at indføre publikum i sine tanker og metoder omkring træning af dressurheste. Anky er kendt for at holde clinics med en utrolig stor faglighed, hvor man som tilskuer virkelig føler, at man får noget med sig hjem. I Herning kan man forvente sig en saglig clinic med gode råd, der bliver serveret på en både humoristisk og ukrukket facon. Anky plejer at krydre sine opvisninger og foredrag med en god portion humor, uden at det dog bliver for pjattet – og det er en kunst. Læs i øvrigt lidt mere om, hvad man normalt kan forvente sig af Ankys clinics i januar måneds foromtale af hingstekåringen i Ridehesten 0108.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen