Cirkusprinsessen Katja Schumann har sadlet om (video)

02-10-2017 11:17

Marie Helene Rigård Rohleder

Katja Schumann har trænet og optrådt med heste i cirkus rundt i hele verden. Nu har hun slået sig ned i Nordjylland, og Ridehesten har været på besøg 

Copyright Ridehesten.com

Katja Schumann er født ind i cirkus som en del af en af Danmarks mest berømte cirkusfamilier. Hun har trænet og optrådt med heste helt fra barnsben af i cirkus Schumann. Senere tog hun til USA, hvor hun optrådte i cirkus Big Apple i New York i mange år. Nu driver hun Cirkusgården i Nordjylland, hvor hun konstant fylder værktøjskassen med nye træningsmetoder til sine heste. For Katja er interesseret i alle dele af hesteverdenen, og hun forsøger hele tiden at lære nyt. Ifølge Katja skal en ekvipage gro, udvikle og optræde sammen. 

– For det første skal du lære at erkende, at du ikke ved alt. Det er ligesom at lave frikadeller, du laver dem altid på samme måde, og de smager ens. Alle synes, at deres frikadeller er bedst, men det betyder ikke, at dine frikadeller er de bedste, siger Katja Schumann. 

Læs meget mere om Katja Schumann, og hvordan hun træner sine heste i oktobernummeret af Ridehesten. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner