Tonya Bille Nielsen
Hele 97 ekvipager var til start i den individuelle kvalifikation, og heraf kom 42 igennem med 0 fejl. Blandt disse var danske Emilie Weilsby/Fortuna og Josefine Sandgaard Mørup/De Semilly Edition.
De danske childrenryttere red i går deres første individuelle kvalifikation ved EM. Emilie Weilsby/Fortuna red 0 fejl i tiden 81,49 (godkendt tid var 86,00) og sluttede som nr. 27 i det store felt, mens Josefine Sandgaard Mørup/De Semilly Edition ligeledes red 0 fejl i tiden 84,64 og sluttede som nr. 40. Cecilie Kjær/Aagaardens Elina havde ærgerlige 4 fejl og tiden 78,96, hvilket betød, at parret blev nr. 53. Sisse Pedersen Mylin/Heart of Oak fik 10 fejl (heraf 2 på tid) og tiden 90,32 (nr. 87), og endelig blev det til 12 fejl og tiden 84,05 til Gustav Christian Jacobsen/Chicago TM (nr. 91).
Torsdag d. 28. juli afgøres childrenrytternes holdmesterskab, og her rides samtidig anden individuelle kvalifikation, hvorfra de bedste går videre til finalen lørdag d. 30. juli.
Se resultater fra klassen HER.
Kilde: Dansk Ride Forbund.