Danskavlet hest vinder med ny, udenlandsk rytter

21-04-2024 14:23

Trine Askjær-Jørgensen

Ved det internationale springstævne MET, Mediterranean Equestrian Tour, i Oliva, Spanien, har danskopdrættede Cime de Caron H gjort rigtig god figur under sin nye, portugisiske rytter

Copyright Ridehesten.com
Camilla Schierff og Cime de Caron H. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

8-årige Cime de Caron H e. Casaltino/ Carpaccio er opdrættet af danske Søren Juul Hansen og registreret i det tyske holstenerforbund. Den brune vallak startede i Danmark sin uddannelse under Camilla Schierff, som i 2022 startede det første landsstævne på Cime de Caron, der på det tidspunkt var seks år. Han debuterede ved B-stævnet på Bækgaarden i Youngster Tour i 130 cm højde. Blot 14 måneder efter, at han startede sit allerførste stævne.

Sidste år blev den lovende vallak solgt til Portugal og har netop i torsdags vundet den 135 cm høje Silver Tour Grand Prix-kvalifikation, og i dag taget endnu en sejr i Silver Tour Grand Prix 140 cm-finalen med sin nye, portugisiske rytter Mario Prieto.

Copyright Ridehesten.com
Mario Prieto og Cime de Caron H. Foto: Skærmbillede

Vallakkens nye rytter Mario har redet bare seks starter på ham og overtog hesten kort før, de havde deres første start sammen for 14 dage siden. 34-årige Mario Prieto er international springrytter og en flittig deltager på 1-4-stjernet niveau ved stævnerne i Vejer de la Frontera og Oliva, Spanien. Han har tidligere redet World Cup for Portugal.

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Jeg er så stolt over at have startet uddannelsen af en så lovende unghest, siger Camilla Schierff.

Stævnets start- og resultatlister.

Video af Cime de Caron H og Mario Prietos sejr i går:

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner