Sådan forvandles Göteborg under EM

03-02-2017 07:49

Dette års EM i springning, dressur, kørsel og para-dressur afholdes den 21-27 august i Göteborg - nu afsløres skitser, der viser byens forvandling

Copyright Ridehesten.com
Kort over byen og de forskellige stadioner

Göteborg er vært for et firedobbelt EM i august. I en hel uge forvandles den indre by til et centrum for hesteentusiater, byen bliver nemlig invaderet af over 600 heste fra den absolutte verdenselite.

Ullevi
For første gang nogensinde vil heste indtage Ullevi stadion, der med sine 43.000 siddepladser er Nordens næststørste stadion. Alle springklasser i mesterskaber og U25-klasserne vil blive afholdt på Ullevi stadion, ligesom dressuren, der omfatter Grand Prix, Grand Prix Special, Grand Prix Kür og U25-klasserne. Ullevi vil have op mod 27.000 tilskuere om dagen.
Ullevi stadion bliver lavet til en stor træningsbane med dimensionerne 90x100 meter, og en opvarmningsbane på 30x70 meter. Træningsbanen og opvarmningsbanen opdeles af et VIP telt. 
Udenfor Ullevi stadion i Valhalla IP bliver der plads til 300 bokse. De resterende 300 bokse vil blive placeret i Scandinavium Arena og Heden. På den måde bliver der plads til 600 heste som gæster Göteborg i ugen under EM.

Copyright Ridehesten.com
Ullevi stadion

Heden
Der er fri entre til kørsel og paradressur, som afholdes på Heden, og det omfatter også den seværdige Marathon kørsel. På Heden vil der også være en stor rideudstyrsmesse med omkring 120 udstillere.

Copyright Ridehesten.com
Heden

Læs mere HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner