Championatsvinder med succes i lilletur

17-03-2018 12:08

Den tidligere vinder af det danske 4-års championat og UVM-deltager, Rockson, har haft en bragende lilletursdebut med sin tyske rytter Uwe Schwanz

Copyright Ridehesten.com
Rockson og Severo Jurado ved UVM 2016.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 7-årige DV-vallak Rockson e. Blue Hors Rockefeller/ Sorento (opdr. Stutteri Tophøj v/Anette Nilausen og Niels-Jørgen Johansen) vandt i 2015 DRF's dressurchampionat for 4-års og var storfavorit til Unghestechampionatet i 2016, hvor han dog blev forhindret i at deltage.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Under Severo Jurado Lopez fortsatte Rockson succesen, og ekvipagen deltog i 2016 ved UVM i Ermelo, inden Rockson blev solgt til den tyske Grand Prix-rytter Uwe Schwanz.

I sidste uge debuterede Rockson i S-dressur ved et stævne i tyske Kreuth, hvor han under Uwe Schwanz vandt både Prix St. Georges og Intermediaire I med over 70% og med mange 8- og 9-taller i kritikken, som man kan læse på Uwe Schwanz' hjemmeside. Her omtales Rockson som en 7-års hest med strålende fremtidsperspektiv i den helt store dressursport.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner