Annika Knudsen Lorentsen
I forrige uge havde Cecilie Tofte succes ved det internationale stævne, Wellington International, i Florida, USA. Med den velspringende Ginger Ale sikrede hun sig en topplacering i en 145 cm-klasse efter en fejlfri og hurtig runde. I alt var der 26 ekvipager til start i klassen, som blev vundet af belgiske Emilie Conter.
Ginger Ale har ved tidligere stævner i sæsonen i Wellington sikret Cecilie flere topplaceringer. Se video fra et tidligere ridt nederst.
I en 140 cm-klasse tidligere i sidste uge red Cecilie Tofte fejlfrit med Lancaster og sikrede sig en placering som nr. 15 ud af 69 ekvipager.
Samme hest havde hun i går til start i den 145 cm-høje Grand Prix-klasse, hvor der var 46 ekvipager til start. Her red Cecilie en fin runde, desværre med et nedslag på første forhindring i trekombinationen.