Camilla og Rikke placeret i finalen

25-09-2011 11:25

Britt Carlsen

UVM Zangersheide | Tre danske ryttere nåede ind i omspringningen i finalen for 5-års heste på Zangersheide - 35 ud af 58 heste var fejlfrie

De femårige heste har været særdeles godt springende ved UVM på Zangersheide i år. Hele 58 heste kom til finalen her til morgen, og heraf lykkedes det for de 35 af dem at levere endnu en fejlfri runde. Der var fem danske ekvipager i finalen. Rikke Haastrup og Aarup Mølles Happiness startede først, men de leverede to fejlfrie runder og dermed placerede de sig på 14. pladsen. Christian Schou havde redet en imponerende fejlfri hovedspringning på avlshingsten Stakkato Dream, men i omspringningen fik parret 12 fejl. Camilla Enemark satsede på en hurtig og fejlfri tid i omspringningen på Contour Z, og det lykkedes. Hun red sig ind på 6. pladsen, da der blev redet særdeles stærkt for at nå den eftertragtede førsteplads og titlen verdens bedste 5-års. Den titel tilfaldt Yves Vanderhasselt og Gladys e. Wandor vd Mispelære for BWP foran Rene Tebbel/Cafe's Champus e. Cafe au Lait for OS og Jacek Bobik/Chacco-Fly e. Chacco Blue. Sabine Korfitz Christensen og Womanizer fik en tidsfejl i hovedspringningen, og Lars Trier Kjøller/Classic Crown Z fik et stop på forhindring nr. 2.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner