Calecto V og Tina Konyot klar til World Cup Finale

13-02-2011 15:29

Signe Wiese

Der er mere succes til de danske heste ved denne weekends Wellington Classic Dressage Spring Challenge. Fredag vandt Tina Konyot og DV-hingsten Calecto V Grand Prix-klassen og lørdag vandt ekvipagen så den World Cup-kvalificerende Grand Prix Kür, og er demed kvalificeret til World Cup-finalen i Leipzig.

Calecto V e. Come Back II/Rastell (opdr. Inge Toft), har stor succes med sin amerikanske rytter Tina M. Konyot ved Wellington Classic Dressage Spring Challenge. Dressage-News rapportere at ekvipagen vandt fredagens Grand Prix med 70,043%. Endnu en dansk hest besatte 3. pladsen i klassen, nemlig Come On III e. Come Back II/Lantaan (opdr. M. og B. Kløve-Mogensen), med Shawna Harding, der opnåede 66,426%. Lørdag aften gik så den World Cup-kvalificerende Grand Prix Kür og her vandt Tina Konyot og Calecto V med 75,300% og er dermed klar til World Cup Finalen i Leipzig. Det er dog ikke sikkert at Tina Konyot og Calecto V komme til at deltage i World Cup Finalen. Det er allerede planlagt, at ekvipagen skal starte flere stævner i Europa i løbet af sommeren, men da finalen i Leipzig allerede løber af staben i slutningen af april, skal Tina Konyot enten rejser frem og tilbage mellem Europa og USA to gange på kort tid, eller også skal hun blive tre måneder i Europa. Ingen af delene er optimale for ekvipagen. Læs hele artiklen om Tina Konyot og Calecto V hos Dressage-News via linket.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner