37 fireårige springheste mødtes her til morgen i den indledende kvalifikation til torsdagens finale i Dansk Ride Forbunds championat for 4-årige springheste præsenteret af Maskinhuset A/S.
Samtlige unge heste løste opgaven godt, ingen virkede bange eller overmatchede, og selvom der var forskel på hestenes uddannelsesniveau, så fik samtlige en fornuftig runde inde i Arena Fyn. Selvom hestene generelt løste opgaven udmærket, så bar de dog også præg af at de måske ikke lige gav sig fuldt ud, men virkede lidt spændte og præget af omgivelserne.
I klassens top var der flere heste, som gav løfter om en god fremtid på springbanerne. Det viste især Rikke Haastrup Kristensens Copyright e. Monte Bellini/Espri der opnåede 8,5 stilpoints fra klassens dommere: Bo K. Møller, Lorenz Linnet og Kenneth Ernst. Hun blev dog tæt forfulgt af en herlig velgaloperende og flot springende Party Dance-søn Lillevangs Mr. Swing King opdr. Jytte og Poul Erik Simonsen redet af Rikke Andersen til 8,4 points. På tredjepladsen fulgte Clintendro e. ClintonI/Contendro opfr- Trine Villumsen og Brian Brodersen - der opnåede 8,3 points foran Jennifer Fogh Pedersen og Builth Wells e. Calato/Carvallo der ligeledes fik 8,3 points.
Sabine Korfitz Christensen red en lidt ufærdig men særdeles velspringende Godsend du Reverdy/Equest Canute-søn fra Carsten Carstensen ind i præmiepengene ligeledes med 8,3 points.
Hestene skal i aktion igen i morgen og de bedste 20 heste efter de to kvalifikationsklasser mødes i torsdagens finale. Dagens resultat kan ses her
FEI, det internationale rideforbund, har ændret i enkelte regler for springning på internationalt niveau. Det medfører bl.a. at vandgraven fremadrettet højst må være 4 meter bred
Dansk Varmblod har fundet en spændende profil til jobbet som kontorassistent og projektkoordinator i 40-årige Christine Winther Prip, der selv har bred erfaring med både avl og sport
Lørdag den 5. oktober afholdte Ry Rideklub for 3. gang en Hestefestival. En hel dag med en bred vifte af det hestesporten kan byde på
Mens Charlotte Dujardin rangerer som nr. 50 på FEI's verdensrangliste i dressur, har Danmark tre ryttere længere oppe i top 50
Den 8. maj nedkom den tidligere S-springhoppe Destiny's Child med det hoppeføl, som avlerne havde ønsket sig. Et helt perfekt og plettet knapstrupperføl, men noget manglede. Føllet var født med underudviklede øjne
Den svenske top rytter Marlin Baryard-Johnsson er stadig populær
Den 20-årige pony Tim, som har bragt en masse ryttere med sig til tops, får nu lov at nyde et velfortjent otium i Danmark. Tim debuterede allerede som kun 6-årig ved EM for ponyer
I Sorø bor en familie som på lidt over to år er gået fra ikke at have noget med heste at gøre til at eje tre dressurponyer, tilbringe minimum tre timer i stalden hver dag, og blive en af de yngste danmarksmester i ponydressur nogensinde
Marias partner var psykisk og fysisk voldelig mod hende og tvang hende til at sælge sin elskede PRE-hest Malí, da han ville have Maria for sig selv. Men hun gav ikke op og kæmpede en lang og sej kamp for at få sit liv og sin bedste ven tilbage
Helgstrand Dressage gør nu et storstilet forsøg på at erobre det internationale marked for springheste med et nyt opkøb og samarbejde med den tyske firdobbelte OL-vinder i springning Ludger Beerbaum
I Jylland, på Sjælland og Fyn har Dansk Varmblods dommere besigtiget hingste på 37 forskellige lokationer, hvilket har resulteret i, at 62 hingste er udtaget til kåringen på Vilhelmsborg
Det er dybt frustrerende, hvis hesten udvikler dårlige vaner, men studier viser, at måden vi holder hesten på kan være med til at give den unoder og afvigende adfærd
På det danske stutteri Atterupgaard, der er internationalt anerkendte for deres avl af dressurheste af høj kvalitet, ventes der i år otte føl, og heraf to sæt tvillinger fra to skylninger af befrugtede æg fra elitehoppen Miranda
Martin Dinesen Neergaard og Kasper H. Hansen befinder sig nord for Paris på vej mod et 4-uger langt springstævne i Vilamoura, Portugal. De har 18 heste med sig
Miriam og Helena som ejer Skovgaardens Lamborghini er blevet nødt til at sige stop for henvendelser, da de allerede har over 20, som står og tripper for at få lov at komme og prøve deres hest.
Skovgaardens Lamborghini er Ugens mest sete salgshest på ridehesten.com
Så er der endelig nogle danske dressurryttere til start i udlandet! Blue Hors-rytteren Nanna Merrald og Atterupgaards Orthilia blev placeret som nummer tre i grand prix'en til World Cup-stævnet i Salzburg
Skovlunds Kiss Me White, som både har været brugt i avl og sport, blev solgt på ridehesten.coms salgsdatabase på under 23 timer. Sælger og avler Linda Petersen modtog omkring 50 opkald samme dag, som de lagde annoncen online