En anderledes springcamp

09-08-2019 13:25

Maria Lerche Mortensen

Der manglede en ridelejr med fokus på springsportens bredde og god ridning, med et formål om at give rytterene nogle brugbare træningsværktøjer med hjem. Men denne camp har AL Showjumping skabt,  med stor succes blev denne afholdt da 26 piger i mandags flyttede ind i Bernstorffsparken 

Copyright Ridehesten.com
Med 26 deltagere var der fuldt hus på springcampen
Nyheden fortsætter efter annoncen

AL Showjumping går forrest i kampen for at sikre bredden i springsporten, og sørge for store og succesfulde oplevelser for ponyryttere der ikke rider på eliteniveau. I marts afholdte de det succesfulde Sydbank Stilcup -stævne på Riders Cup. Men efter stævnet, opstod ønsket om at skabe en ny springcamp. For der findes allerede camps for eliten ligesom der findes ridelejre for små børn. Men indtil nu manglede en camp der gik ud på korrekt ridning og at få værktøjer til dagligdagen. Så AL Showjumping lavede en springcamp, som gik ud på de tre elementer, som er rigtig vigtige hvis man gerne vil være en god springrytter…

  • Grundspringdressur, ellers kan man jo ikke ride sværhedsgraden
  • Bomtræning, for hesten skal også have nogle gode mavemuskler –det er ikke kun rytteren
  • Lærerig banetræning, deltagerne skulle ikke springe højt, men lære om hesten og sig selv.

Springcampen blev i denne uge afholdt på i Bernstorffsparken hos Sportsrideklubben. Formand, Jakob Leth roser AL Showjumping og fortæller at de har lavet campen godt og haft nogle gode kapaciteter som Sportsrideklubben kan stå bagved – Vi vil gerne profilere Sportsrideklubben og Bernstorffsparken som der hvor der sker noget, fortæller han og fremhæver at Sportsrideklubben i år laver flere forskellige ting end nogensinde før -og henviser til den travle sæson hvor de både har Dressur, springning, TREC, military og distance, og op til flere danmarksmesterskaber i disse discipliner.

Dygtige rideundervisere og foredragsholdere

I løbet af campens fire dage, er pigerne blevet præsenteret for en række relevante foredrag, og der er flittigt blevet lyttet og taget noter! Dette har været:

  • Sætte Personlige Mål ved Lise Niebuhr
  • Ponyspringsport og udstyr ved Lars Terkildsen
  • Banedesign ved Peter Jørgensen
  • Sundhed og Kost ved Mette Noel Christensen
  • Den sunde springhest ved Nicolai Jarløv.

Derudover har de redet undervisning i springdressur ved Kristina Mathiesen og bomtræning og springtræning på græs ved Lars Terkildsen, du kan i øvrigt læse meget mere om Lars’ engagement indenfor rytterudvikling i augustudgaven af Magasinet Ridehesten.

Nyheden fortsætter efter annoncen

En springcamp hvor man kun springer en gang?

Generelt er pigerne fra 12 til 18 år, med en enkelt deltager på 22 år. De rider normalt på LC-LA(/MB) –niveau på pony såvel som hest, geografisk kommer de  fra hele Danmark, Karen der kommer fra Nordjylland fortæller at der har været mange gode ting ved campen, fx god undervisning og nye venner.

En anden af deltagerne, Sara, fremhæver at de kun har sprunget rigtigt en gang i løbet af ugen, men at de har lært at ride på en måde som hesten har godt af, så den kan holde til det i længden. Det bedste i løbet af ugen har derfor både været teorien og undervisningen – Jeg synes at det har været rigtig godt at der har været så meget teori og fokus på teori, så man ikke bare går ud og springer benene af hesten, fortæller hun.

Torsdag aften da udstyret blev pakket sammen og gjort klar til hjemrejse nåede Ridehesten også at fange Sille  i stalden, hun kunne godt lide Kristinas undervisning i dressur, men fortæller også at de bomøvelser hun nu har lært også skal bruges hjemme. Den anden Sille, der har boksen ved siden af synes at bomøvelserne var ugens højdepunkt.

… Og hvordan det helt præcis var at deltage ved springcampen får du svar på indenfor kort tid, når vores blogger, Johanne Kofod Jensen, deler et indlæg der handler om sommerens ridelejre!

Info

AL Showjumping

Hele ideen om at lave nogle tiltag for at sikre bredden, og hindre at ryttere går tabt i massevis af demotiverende oplevelser, startede da to ponymødre parkerede ved siden af hinanden til et stævne for halvandet år siden. Snakken gik imellem Ariane Batchelor og Liselotte Krøyer, og de fandt frem til at de var nødt til at gøre noget, ikke kun for deres egne piger på nu 14 og 15 år, men også for de andre børn! Og således blev AL Showjumping til.

Mødrene, der også selv har været med i ponysporten, oplevede ved distriktsstævnerne, at mange børn blev demotiverede, fordi folk ikke bliver udelukket i propositionerne, så ryttere der egentlig hører til på et langt højere niveau, kan gå ned og ride de lave klasser, så ryttere der faktisk hører til på det pågældende niveau ikke har en chance.

Det første resultat blev Sydbank Stil Cup, der blev afholdt på Riders Cup i marts, hvor der var klasser for alle, selv de mindre erfarne, så de kunne opleve at ride i så flot en hal som Riders Cup har. Derudover var klasserne lukket, så rytterene kun kunne ride på det niveau de hører til på. Og så blev der også lavet en U18-klasse, så de der var faldet for aldersgrænsen havde muligheden for at være sammen med deres venner, som de ellers havde mistet. Stævnet blev en succes med 150 starter og flotte præmier!

Allerede nu har AL showjumping flere ideer på tegnebrættet, der arbejdes bl.a. på aftenforedrag for forældre i løbet af vinteren, inden kræfterne igen skal bruges på at lave et stort stævne i slutningen af marts.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner