Kristine Bjørg Frank Bojsen
Gangartsdommerne Mette Svare Ehlers og Kurt Chrisensen havde fået til opgave at bedømme 49 ekvipager ved årets sidste kvalifikationsstævne.
De heste der fik et gennemsnit på 78% eller derover fik en billet til mellemrunden, der afvikles i næste weekend hos Grindsted Rideklub og Heslegård Sportsrideklub.
Ekvipagerne bedømmes i programmet "Championatsprogram for 4-års heste", hvilket er et program, designet til at fremvise hestene i skridt, trav og galop i arbejdstempo og med øget skridtlængde. Derudover skal ekvipagerne også vise hestene i trav og galop med forlængelse af tøjlen samt lave en parade.
To vindere
Dagens topscore på lød på 86,6% og blev opnået af både Marie Witt Poulsen med Bee-Revolutionary e. Revolution/L'espoir og Michael Grønne Christensen med Nicaragua e. Blue Hors St. Schufro/Westpoint
Begge ekvipager opnåede 8,8 i kapacitet samt 8,5 i ridelighed, og endte derfor som samlet vinder af dagens kvalifikationsklasse for 4-års heste i PAVO og DRFs unghestechampionat.
Med et flot og flydende program imponerede den smukke knapstrupperfarvede Bee-Revolutionary dommerne. Hoppen blev belønnet med karakterne 9 i trav, og 8,5 i skridt og trav. Marie og Bee-Revolutionary lå gennem det meste af klassen, som nummer et, men da Michael Grønne Christensen og Nicaragua e. Blue Hors St. Schufro/Westpoint havde redet som en af de sidste i klassen, stod det klart, at der skulle findes to æresdækner frem fra PAVO.
Michael fik fremvist den sorte hingsts kvaliteter flot frem, og det var tydeligt for dommerne, at dette var en hest med stor kapacitet. Både traven og galoppen blev fremhævet, og belønnet med 8,8 og 9 point.
Udover en førsteplads, og flotte ærespræmier fra PAVO, fik begge ekvipager også en billet til finalen, der bliver afholdt på Blue Hors d. 12. - 16. oktober.
Rytter fra Helgstrand Dressage, Moisés Azuar besatte både tredje- og fjerdepladsen, med hingstene Forever Love e. Fair Game/Destano og For Real e. Blue Hors Farrell/Lord Loxley. Resten af de placerede ryttere og heste, med undtagelse af Ulrik Falbe-hansen med Zenon e. Blue Hors Zackery/Blue Hors Romantic og Tanja Rusovic med Blue Hors Spectrum e. Sezuan/Sandro Hit fra Blue Hors ApS, kom alle fra Helgstrand Dressage.
Yderlige placerede:
5. plads: Pia Thomsen og Broadmoard Fernando e. Foundation/Lancer II
6. plads: Mette Sejbjerg Jensen og Straight Horse Floriana e. Franklin/Blue Hors Zack
7. plads: Maria Julia Cabral Vasconcelos og Valentina De Fontaine e. Valverde/Jazz
8. plads: Ulrik Falbe-hansen og Zenon e. Blue Hors Zackery/Blue Hors Romantic
9. plads: Tanja Rusovic og Blue Hors Spectrum e. Sezuan/Sandro Hit
10. plads: Maria Julia Cabral Vasconcelos og For Music MSJ e. For Romance I/De Niro
11. plads: Borja Llorens og Titania K e. Top Gear/Prestige Pilot
12. plads: Lovisa Wessblad og Top Shelf e. Top Gear/Sandro King
Udover de placerede, red syv ekvipager et program til over 78% i gennemsnit. Derfor bliver der sendt hele 17 ekvipager videre til mellemrunden, der afvikles i næste weekend.
Ridehestens fotograf har taget billeder af 4-års klassen, billederne vil være online i den nærmeste fremtid